Britiske rejsende kan blive udsat for intense spørgsmål fra en usædvanlig grænsekontrolmedarbejder – et løgnedetektorsystem med kunstig intelligens (AI).
Den Europæiske Union (EU) har angiveligt planer om at bruge AI som en af sine grænsesikkerhedsforanstaltninger.
Den avancerede AI-software vil analysere ansigtsudtryk, kropssprog og andre adfærdssignaler, når den screener ankomster fra Storbritannien.
Det kunne implementeres ved grænsekontrollen i alle lufthavne og færgeterminaler.
Ifølge The Mail vil de højteknologiske AI-løgnedetektorer være en del af EU’s nye grænsekontrolforanstaltninger.
Det drejer sig om ind- og udrejsesystemet (EES) og det europæiske system for rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS).
EES træder i kraft den 6. oktober 2024, og ETIAS følger efter i 2025.
Begge rejseprogrammer kræver, at besøgende fra lande uden for EU opgiver biografiske og biometriske data for at komme ind i Schengen-landene.
Sådan fungerer AI-løgnedetektorer
Ifølge rapporten kan rejsende blive nødt til at gennemføre et onlineinterview med en computeranimeret avatar, før de rejser til EU.
Under dette interview vil de rejsende blive spurgt om formålet med deres rejse og andre personlige oplysninger.
AI-systemet ville analysere ansigtsudtryk, kropssprog og øjenbevægelser for at afgøre sandfærdigheden under interviews.
Hvis softwaren opdager tegn på mistænkelig eller vildledende adfærd, kan den markere den rejsende til yderligere screening af menneskelige immigrationsmedarbejdere.
EU har allerede testet lignende AI-løgndetektionsteknologi i pilotprogrammer med kodenavnene iBorderCtrl og Trespass.
iBorderCtrl er et EU-finansieret projekt til 4,5 mio. euro (5,1 mio. kr.), som afprøves mellem 2016 og 2019 i Grækenland, Ungarn og Letland.
Forskere ved Manchester Metropolitan University har udviklet teknologien, og deres firma, Silent Talker Ltd., markedsfører den kommercielt.
TRESPASS-konsortiet afprøvede softwaren og testede en anden løgnedetektorsoftware med samme navn indtil november 2021.
Under disse forsøg overvågede de eksperimentelle systemer deltagernes fysiske reaktioner, når animerede grænseagenter stillede dem spørgsmål.
Nogle af forsøgene scannede endda folks konti på de sociale medier i et forsøg på at finde ud af, om de kunne udgøre en sikkerhedsrisiko.
Men at bruge indhold fra sociale medier til en sådan screening har givet anledning til bekymring fra borgerrettighedsforkæmpere om krænkelser af ytringsfriheden.
Nye EU-regler for indrejse for ikke-EU-borgere
Potentialet for AI-løgnedetektorscreening kommer, mens EU forbereder sig på at indføre strengere indrejseregler.
To nye grænsekontrolsystemer vil sætte større fokus på britiske borgere og ikke-EU-borgere, der besøger Europa.
EES kræver biometriske data fra alle rejsende uden for EU og vil lagre fingeraftryk og ansigtsscanninger i en EU-database.
Det vil blive brugt til at registrere ind- og udrejse af ikke-EU-rejsende fra Schengen-zonen i stedet for at stemple deres pas manuelt.
På den anden side ligner ETIAS USA’s visumfritagelsesprogram og Storbritanniens Electronic Travel Authorization (ETA).
Borgere uden visum skal have en ETIAS før ethvert besøg i Schengen-zonen.
For at få en ETIAS skal ansøgere udfylde en onlineformular og svare på spørgsmål om deres baggrund og rejseoplysninger.
En AI-løgnedetektorsoftware kunne integreres i online-ansøgningsprocessen og virtuelt afhøre de rejsende, mens de giver de nødvendige oplysninger.
Etiske betænkeligheder ved AI-løgnedetektorer
At bruge kunstig intelligens til at opdage løgne i menneskelig adfærd har givet anledning til megen kritik og skepsis.
EU’s lov om kunstig intelligens er designet til at sikre, at kunstig intelligens bruges sikkert og retfærdigt.
Målet er at beskytte folks rettigheder og privatliv, samtidig med at nyttige AI-teknologier kan udvikles.
Den inddeler AI-systemer i risikoniveauer, hvor nogle betragtes som højrisiko, som dem, der bruges til at genkende følelser.
Alligevel hævder kritikere, at EU’s AI-forordning stadig tillader brugen af AI til retshåndhævelse og migrationskontrol, som det fremgår af en rapport på BiometricUpdate.com.
Nogle eksperter har afvist AI-løgnedetektorer som upålidelig “pseudovidenskab”, der kan føre til uretfærdig diskrimination.
Patrick Breyer, et tysk medlem af Europa-Parlamentet, hævdede, at selv trænede menneskelige eksperter ikke med sikkerhed kan opdage løgne udelukkende baseret på ansigtsudtryk eller kropssprog.
Han advarede om, at AI-løgnedetektorer på uretfærdig vis kunne ramme mennesker med handicap og angstlidelser.
Det kan også diskriminere mod forskellige kulturelle fortolkninger af kropssprog.
Der er også bekymring for, at sådanne AI-systemer kan være forudindtagede over for visse etniske grupper eller nationaliteter baseret på de data, de er trænet på.
Mange kritikere ser det som en uetisk overskridelse af invasiv overvågningsteknologi.
EU-embedsmænd har forsvaret forsøgene med, at de er nødvendige for at styrke grænsesikkerheden og identificere potentielle trusler.