Den Europæiske Union (EU) vedtog en skelsættende revision af sin migrations- og asylpagt i maj 2024.
Reglerne vil hjælpe med at håndtere velordnede ankomster, skabe effektive procedurer og sikre en retfærdig byrdefordeling mellem medlemsstaterne.
Den 12. juni udgav EU en omfattende 10-punktsplan for at implementere sin nye migrations- og asylpagt.
Den fælles implementeringsplan skitserer de skridt, EU’s medlemslande skal tage for at implementere de nye regler.
“Disse nye regler vil gøre det europæiske asylsystem mere effektivt,” siger Nicole de Moor, belgisk statssekretær for asyl og migration.
Hun tilføjede, at det også vil “øge solidariteten mellem medlemslandene”.
Efter flere års forhandlinger repræsenterer planen et markant skift i, hvordan EU håndterer migrations- og asylspørgsmål.
Den omfattende plan lægger op til, at EU’s migrations- og asylpagt skal være fuldt operationel i juni 2026.
Dette ambitiøse initiativ har til formål at skabe et mere samlet, retfærdigt og effektivt system til håndtering af migration i hele EU.
10 byggesten i EU’s migrations- og asylpagt
Migrations- og asylpagtens omfattende plan består af 10 nøgleområder, som EU-landene skal arbejde med på samme tid.
1. Fælles informationssystem
Kernen i det nye system er Eurodac, en fælles database, som vil hjælpe EU-landene med at dele ansvaret for asylansøgere.
Dette opdaterede system vil indsamle mere detaljerede oplysninger om migranter, herunder biometriske data, for bedre at kunne spore ankomster og asylansøgninger.
2. Forvaltning af de ydre grænser
EU vil implementere et nyt system til at håndtere irregulære ankomster ved EU’s ydre grænser.
Det indebærer hurtigere og mere effektive procedurer for behandling af asylansøgninger og tilbagesendelser.
3. Forbedret levestandard
Planen opfordrer til bedre modtagelsesforhold for asylansøgere, herunder tidligere adgang til job og sundhedspleje, både fysisk og psykisk.
Den fokuserer især på dem, der har fået international beskyttelse, og på sårbare personer som familier og børn.
4. Harmoniserede asylprocedurer
EU’s mål er at skabe retfærdige, effektive og konsekvente asylprocedurer på tværs af alle medlemslande.
Dette vil strømline vurderings- og beslutningsprocessen og give klarere garantier og rettigheder for ansøgere.
5. Effektive returprocedurer
Planen lægger vægt på effektive og retfærdige tilbagesendelsesprocedurer for dem, der ikke har ret til at blive i EU.
Det anses for at være afgørende for at opretholde en bæredygtig migrationspolitik.
6. Fair deling af ansvar
Det nye system har til formål at fordele ansvaret for migranter mere ligeligt mellem EU-landene og mindske byrden på frontlinjestaterne.
7. Solidaritetsmekanisme
For første gang vil EU have en permanent, juridisk bindende solidaritetsmekanisme til at støtte lande, der er udsat for migrationspres.
8. Kriseberedskab
Planen omfatter en forbedring af EU’s beredskab, nødplaner og reaktion på migrationskriser og uventede situationer.
9. Forbedrede sikkerhedsforanstaltninger
Der vil blive indført bedre beskyttelse af asylansøgere og sårbare personer, herunder øget overvågning af grundlæggende menneskerettigheder.
10. Integrationsindsats
Planen opfordrer til en øget indsats for genbosættelse, inklusion og integration af migranter i EU’s samfund.
Tidslinje for implementering af migrations- og asylpagten og udfordringer
Europa-Kommissionen foreslog den nye migrations- og asylpagt i september 2020.
Europa-Parlamentet vedtog den i april 2024 og Det Europæiske Råd i maj 2024.
Pagtens bestemmelser trådte i kraft den 11. juni 2024.
Nu, hvor den fælles implementeringsplan er fremlagt, har EU-landene indtil udgangen af 2024 til at udarbejde deres egne nationale planer.
“Kun i fællesskab kan vi finde svar på den globale migrationsudfordring”, sagde de Moor og understregede behovet for samarbejde mellem medlemslandene.
Det nye system skal være fuldt funktionsdygtigt i begyndelsen af 2026, hvilket giver landene omkring to år til at få alt på plads.
Det omfatter etablering af nye procedurer, uddannelse af personale og eventuel flytning af asylansøgere.
Kommissionen vil også samarbejde med landene om at udvikle deres nationale implementeringsplaner.
Men om denne ambitiøse migrations- og asylpagt bliver en succes, afhænger af alle EU-medlemsstaternes engagement og samarbejde.
De kommende måneder bliver afgørende for, om EU kan indfri sit løfte om en mere effektiv, human og samlet tilgang til migration.
Migrations- og asylpagtens indvirkning på rejser og indvandring
Gennemførelsen af migrations- og asylpagten vil medføre ændringer for mennesker, der rejser til eller flytter inden for EU.
Besøgende fra visumfrie lande skal ansøge omETIAS( European Travel Information and Authorization System) fra midten af 2025.
ETIAS giver EU’s regering mulighed for at forhåndsscreene rejsende, før de ankommer til grænsen, for at øge grænsesikkerheden.
EU lancerer også sit nye grænsekontrolsystem, Entry/Exit System (EES), i oktober 2024 for også at forbedre sikkerheden.
EES vil kræve, at indehavere af visum til kortvarige ophold og visumfritagne lande indsender biometriske data ved grænsen.
I stedet for at stemple deres pas vil systemet registrere deres ind- og udrejse af Schengen-zonen ved hjælp af ansigts- og fingeraftryksscanninger.
Når man flytter til et EU-land, kan det være nødvendigt med nye politikker og procedurer for immigranter, herunder familier, investorer og studerende.
Se fremad
Selvom planen er et stort skridt fremad, er den ikke uden udfordringer.
Nogle medlemslande har udtrykt bekymring over obligatorisk flytning og ansvarsfordeling.
Som sådan repræsenterer migrations- og asylpagten en større omlægning af EU’s tilgang til et af de mest udfordrende spørgsmål.
Når det går fra lovgivning til implementering, vil verden holde øje med, om dette nye system kan opfylde de komplekse krav til migration i det 21. århundrede.