Den britiske regerings beslutning om at hæve løntærsklen for Skilled Worker-visa er under lup.
Ifølge en rapport udgivet af Oxford Migration Observatory har denne nye visumpolitik betydelige økonomiske konsekvenser.
Den nye visumregel kræver, at ansøgere om Skilled Worker-visum opfylder kravet om en minimumsløn på 38.700 pund om året.
Ifølge The Evening Standard viste resultaterne, at det kunne koste landet 25 milliarder pund i løbet af det næste årti.
Nye regler for visa til faglærte arbejdere
I april 2024 hævede indenrigsministeriet minimumslønnen for Skilled Worker-visa fra 26.200 pund til 38.700 pund.
Denne ændring betyder, at oversøiske fagfolk nu skal sikre sig job, der mindst betaler det nye tærskelbeløb for at kvalificere sig til et visum.
Den nye regel er en del af en bredere strategi for at reducere nettomigrationen og prioritere højtlønnede stillinger.
Den nye britiske Labour-regering besluttede at fortsætte ændringen, da den tiltrådte efter valget i juli.
“Disse foranstaltninger handler om at sikre, at vores migrationssystem fungerer i det britiske folks interesse,” sagde den britiske indenrigsminister Yvette Cooper.
Men politikken har udløst en debat om, hvorvidt den vil skade kritiske sektorer og skabe økonomisk pres.
Fordele og ulemper ved højere løngrænser
Oxford Migration Observatory’s analyse giver et seriøst perspektiv.
Rapporten anslår, at politikken kan generere 7 milliarder pund i offentlige fordele i løbet af de næste ti år.
Det kan dog koste op til 32,5 milliarder pund, hvilket fører til et nettounderskud på 25,5 milliarder pund.
Dr. Madeleine Sumption, direktør for Oxford Migration Observatory, forklarede de potentielle følgevirkninger.
“Virkningerne af højere løngrænser for faglærte vil i høj grad afhænge af, hvordan arbejdsgiverne reagerer,” siger hun.
Hvis virksomhederne reducerer antallet af ansættelser på grund af de øgede omkostninger, kan regeringen gå glip af skatteindtægter fra højtlønnede fagfolk.
Omvendt, hvis arbejdsgiverne tilpasser sig ved at hæve lønningerne, kan de få højere driftsomkostninger, hvilket potentielt kan få priserne til at stige for forbrugerne.
Disse resultater understreger udfordringen med at afbalancere strengere migrationskontrol med opretholdelse af økonomisk stabilitet.
Bekymringer fra kritiske industrisektorer
Den øgede løntærskel for faglærte arbejdere har skabt bekymring blandt brancher, der er stærkt afhængige af internationale talenter.
Sundhedssektoren rekrutterer f.eks. ofte internationalt til at udfylde vigtige roller som sygeplejersker og plejepersonale.
Mange af disse stillinger har en løn på langt under £38.700, hvilket gør det sværere for arbejdsgivere at ansætte medarbejdere fra udlandet.
NHS, som allerede kæmper med mangel på arbejdskraft, kan komme under yderligere pres.
På samme måde kan skoler i underforsynede områder, der er afhængige af internationale lærere, have svært ved at opfylde et højere lønkrav.
Det gælder også lærere, der underviser i naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik (STEM).
Men visumreglerne bør ikke gælde for lærere i den nationale lønklasse.
På den anden side kan byggeindustriens specialiserede fag, som f.eks. senioringeniører, opfylde den forhøjede løntærskel.
Men mange faglærte stillinger, som f.eks. murere og blikkenslagere, opfylder typisk ikke det nye krav til minimumsindkomst.
Det kan føre til en opbremsning i rekrutteringen, hvilket kan forsinke infrastrukturprojekter og øge omkostningerne i en allerede presset sektor.
Potentielle justeringer af løntærsklen
Den britiske regering er fortsat engageret i at reducere nettomigrationen og argumenterer for, at lønstigningen er et nødvendigt skridt i retning af dette mål.
Den politiske ændring sikrer, at kun oversøiske arbejdere, der bidrager mest til økonomien, er berettiget til Skilled Worker-visa.
Samtidig har regeringen bedt Migration Advisory Committee (MAC) om at gennemgå jobs i IT- og ingeniørsektoren.
MAC er et uafhængigt offentligt organ, som rådgiver regeringen om migrationsspørgsmål og indvandringspolitik.
Gennemgangen forsøger at forstå, hvorfor disse to industrier er stærkt afhængige af international arbejdskraft.
Den vil også undersøge, om Storbritanniens immigrationssystem skal ændres for at støtte disse vigtige sektorer.
Regeringen har antydet mulige undtagelser eller justeringer for kritiske roller, men ingen specifikke planer er blevet annonceret.
Fremtidsudsigter for højere løntærskel for faglærte arbejdere
Den politiske ændring er en del af en mere omfattende debat om migrationens rolle i den britiske økonomi.
Fortalere for strengere visumregler hævder, at en reduktion af afhængigheden af udenlandsk arbejdskraft kan få arbejdsgivere til at investere i indenlandsk arbejdskraft og uddannelse.
Kritikere advarer dog om, at den højere løntærskel risikerer at skabe unødvendige barrierer.
Det kan også potentielt reducere Storbritanniens konkurrenceevne i forhold til at tiltrække globale talenter.
De potentielle omkostninger på 25 milliarder pund ved at hæve løntærsklen for faglærte rejser spørgsmål om politikkens bredere økonomiske indvirkning.
De faktiske virkninger af den højere løntærskel har dog endnu ikke vist sig i de kommende år.
De politiske beslutningstagere skal overvåge dens virkninger nøje for at undgå negative konsekvenser for virksomheder, offentlige tjenester og økonomien.
Balancen mellem migrationskontrol og arbejdsmarkedets behov vil være afgørende, når Storbritannien fortsætter med at forfine sin immigrationspolitik.