Storbritannien har angiveligt afvist en aftale om ungdomsmobilitet med Spanien.
En aftale om ungdomsmobilitet kunne have lettet rejse- og arbejdsmulighederne for unge mennesker i Storbritannien og Spanien efter Brexit.
Det ville have givet spanske unge mulighed for at bo og arbejde i Storbritannien i op til to år uden sponsorering fra en arbejdsgiver.
De fleste aftaler om ungdomsmobilitet er gensidige, hvilket betyder, at unge briter også kan bo og arbejde i Spanien i samme tidsrum.
På trods af dette ligger EU’s bredere tilbud stadig på bordet, hvilket signalerer et fortsat pres for bedre mobilitetsordninger.
Spaniens forslag om ungdomsmobilitet til Storbritannien
En kilde i The Telegraph siger, at den britiske premierminister Sir Keir Starmer har diskuteret et potentielt ungdomsmobilitetsprogram med den spanske premierminister.
Den spanske premierminister Pedro Sánchez fremsatte angiveligt forslaget under et privat møde på topmødet i Det Europæiske Politiske Fællesskab tidligere på måneden.
Starmer menes at have sagt, at han vil overveje forslaget, som står i skarp kontrast til den tidligere britiske regerings holdning.
Samtalerne gav anledning til bekymring over, hvad Starmer kunne være parat til at give EU for at forbedre forholdet til Europa.
Men ifølge The Independent havde Starmer afvist Spaniens forslag om ungdomsmobilitet.
En talsmand for regeringen understregede, at der ikke er nogen planer om at genindtræde i EU’s indre marked eller genindføre den frie bevægelighed.
“Og vi overvejer ikke en mobilitetsordning for unge,” sagde talsmanden til The Independent.
Afskaffelsen af den frie bevægelighed var et centralt aspekt af Brexit, og indførelsen af en EU-dækkende ordning kunne ses som en underminering af dette princip.
Det vil også være et brud på Labour-partiets løfte under valgkampen om ikke at genindføre den frie bevægelighed.
Storbritanniens aftaler om ungdomsmobilitet med andre lande
En ungdomsmobilitetsaftale er en aftale, der giver unge mellem 18 og 30 år mulighed for at flytte mellem de deltagende lande.
Disse aftaler giver unge mennesker mulighed for at bo, arbejde og rejse i partnerlandene i op til et eller to år.
Hovedformålet er at fremme kulturel udveksling, øge den personlige og professionelle vækst og styrke de internationale relationer.
Mobilitetsaftaler for unge har ofte specifikke kriterier for at komme i betragtning og kan kræve, at deltagerne får særlige visa.
Storbritannien har i øjeblikket gensidige ordninger for ungdomsmobilitet med 13 lande, herunder Australien, New Zealand og Canada.
Programmerne har et fast antal deltagere hvert år, og nogle anvender et lotterisystem for at sikre en fair udvælgelse.
De britiske aftaler om ungdomsmobilitet adskiller sig fra EU’s frie bevægelighed ved, at deltagerne skal have et britisk visum og tilhørende kvalifikationer.
Det indebærer, at de skal betale visumgebyret og et sundhedstillæg og bevise, at de har rigeligt med midler til at forsørge sig selv.
Flere britiske kvoter for ungdomsmobilitetsaftaler er blevet forhøjet i år for at give plads til flere unge.
EU-dækkende forslag stadig på bordet
På trods af Storbritanniens angivelige afvisning af Spaniens forslag om ungdomsmobilitet er EU’s tidligere tilbud stadig på bordet.
I april foreslog Europa-Kommissionen Det Europæiske Råd at indlede forhandlinger med Storbritannien om en gensidig aftale om ungdomsmobilitet.
Kommissionen udtalte, at nedsat mobilitet mellem Storbritannien og dets medlemslande er et af de mest markante resultater af Brexit.
Det har i høj grad påvirket de unge og begrænset deres muligheder for kulturel, uddannelsesmæssig og træningsmæssig udveksling.
Mange så forslaget som et positivt skridt i retning af et varmere forhold mellem Storbritannien og EU og opfordrede den britiske regering til at overveje det.
Men den britiske regering afviste det med henvisning til bekymringer om potentielle komplikationer.
Den foreslåede EU-dækkende aftale om ungdomsmobilitet ville have fjernet dyre britiske visumgebyrer og et sundhedstillæg.
Den krævede også, at EU-studerende skulle betale de samme lavere lokale undervisningssatser, som britiske studerende nyder godt af.
Efter Brexit skulle EU-studerende betale internationale undervisningsgebyrer, som er to eller tre gange højere.
Den britiske regering har stået fast på, at den foretrækker bilaterale aftaler med specifikke lande i stedet for en EU-aftale.
Men EU vil sandsynligvis insistere på, at medlemsstaterne ikke underskriver en aftale med Storbritannien, så længe det EU-dækkende tilbud stadig er på bordet.
En talsmand for EU-Kommissionen bekræftede, at forslaget om en aftale om ungdomsmobilitet for hele EU stadig gælder på trods af afslagene.
En talsmand sagde til The Telegraph, at de først kunne begynde at forhandle med Storbritannien, når Det Europæiske Råd havde vedtaget forslaget.
Reaktioner og kritik
Mange mener, at sådanne aftaler er afgørende for at opretholde kulturelle og uddannelsesmæssige udvekslinger mellem Storbritannien og EU-landene.
Kritikere hævder, at en afvisning af aftalen begrænser mulighederne for unge mennesker og hindrer dem i at få international erfaring.
Londons borgmester Sadiq Khan har givet udtryk for sin støtte til en aftale om ungdomsmobilitet mellem Storbritannien og EU.
Han sagde, at det ville hjælpe London med at udfylde manglen på arbejdskraft i forskellige sektorer til gavn for begge deltagerlandes økonomier.
Khan har planer om et udvekslingsprogram for studerende med EU, hvis regeringen afviser en aftale om ungdomsmobilitet med EU.
Mange ungdomsorganisationer fra det kontinentale Europa og Storbritannien støtter aftaler om ungdomsmobilitet med Storbritannien og EU.
Mens det umiddelbare forslag efter sigende er blevet afvist, holder det igangværende EU-tilbud døren åben for fremtidige aftaler.
Det er usikkert, om en ny aftale vil tilfredsstille både Storbritanniens holdning efter Brexit og EU’s ønske om øget mobilitet og samarbejde.