Nyere forskning har fremhævet en bekymrende tendens: Storbritannien (UK) og Den Europæiske Union (EU) tjener stort på afviste visumansøgninger.
Ifølge en undersøgelse foretaget af LAGO Collective, en forskningsgruppe med fokus på kunst og migration, er visumafslag blevet en blomstrende indtægtskilde for europæiske lande.
I 2023 opkrævede Storbritannien 44 millioner pund i gebyrer for visumansøgninger, som derefter blev afvist.
Omvendt tjente EU 110 millioner pund (130 millioner euro) på gebyrer for afviste visumansøgninger.
Analysen er baseret på data fra EU’s generaldirektorat for migration og indre anliggender og det britiske indenrigsministerium.
“Ulighed i visa har meget håndgribelige konsekvenser, og verdens fattigste betaler prisen”, siger LAGO-grundlægger Marta Foresti.
Dette spørgsmål har udløst kritik, især fra afrikanske og asiatiske samfund, som føler, at de bliver uretfærdigt diskrimineret.
Afvisninger af visa er en voksende bekymring
Storbritannien og de europæiske lande har tilsammen tjent millioner på visumgebyrer, selv når ansøgninger bliver afvist.
Denne praksis er blevet kritiseret for at være udnyttende, især fordi gebyrerne ikke kan refunderes.
Analysen viste, at de afviste ansøgere hovedsageligt kommer fra lav- og mellemindkomstlande.
Dette problem er særligt udtalt for ansøgere fra afrikanske og asiatiske lande.
Afrikanske rejsende oplevede betydeligt højere afvisningsrater for visa, og nogle oplevede afvisningsrater på helt op til 40-70 procent.
Analysen viser, at afslagsprocenterne for EU-visa er særligt høje i lande som Nigeria, Ghana og Senegal, hvor de ligger mellem 40 og 47 %.
I Storbritannien har Algeriet den højeste afvisningsprocent på 71 procent, efterfulgt af Bangladesh med 53 procent.
Antallet af afviste visa for Ghana, Pakistan og Nigeria i Storbritannien ligger mellem 30 og 46 procent.
Mange personer fra disse regioner søger om visum til at besøge, arbejde eller studere i Europa, men får mange afslag.
Indvirkning på musikere og kunstnere
En af de grupper, der er mest berørt af denne praksis, er musikere og kunstnere fra Afrika og Asien.
Disse personer søger ofte om visum til at udføre eller udstille deres arbejde i Europa, men mange får afslag på visum.
Det påvirker deres karrierer og fratager det europæiske publikum mangfoldige kulturelle oplevelser.
Afrikanske og asiatiske musikere og kunstnere har fordømt visumansøgningsprocessen som ydmygende og diskriminerende.
“Tanken er, at du ikke er velkommen,” siger Lemn Sissay, en britisk digter og tv-station med etiopiske rødder, til The Guardian.
Hans team stødte ikke på visumproblemer under den etiopiske udstilling i 2024, men han bemærkede, at andre afrikanere gjorde det.
Ahmad Sarmast, leder af det Portugal-baserede Afghan Youth Orchestra, blev overrasket, da 47 medlemmer blev nægtet britisk visum i marts til deres Englandsturné.
Musikerne fik opholdstilladelse i Portugal efter at være flygtet fra Taleban og har optrådt i Italien, Frankrig, Schweiz og Tyskland.
Samast sagde, at de fremlagde kopier af portugisiske opholdskort og anden dokumentation, men mange blev stadig afvist.
Efter mange protester gav indenrigsministeriet senere visum til afghanske musikere mellem 14 og 22 år.
Indenrigsministeriet stoppede med at bruge en kontroversiel algoritme til britiske visumbeslutninger i 2020.
Denne ændring kom, efter at grupper, der arbejder for migranters rettigheder, havde lagt sag an og sagt, at systemet var forudindtaget over for farvede mennesker.
Nu bruger indenrigsministeriet et andet system, der kaldes et “complexity routing tool”.
Dette nye værktøj vurderer, hvor kompleks en ansøgning kan være baseret på oplysninger fra ansøgeren.
Forhøjelse af gebyrer for visumansøgninger
De samlede visumgebyrer vil sandsynligvis stige i 2024, når Storbritannien og EU hæver gebyrerne for visumansøgninger.
Gebyret for at ansøge om UK Standard Visitor-visum for korte besøg i Storbritannien steg fra £100 til £115 i oktober sidste år.
I juni i år steg EU’s ansøgningsgebyrer for Schengen-visum til kortvarige ophold fra £68 (€80) til £76 (€90).
Europa-Kommissionen begrundede forhøjelsen af visumgebyret med, at det var nødvendigt for at dække omkostningerne ved at behandle ansøgninger og sikre grænsesikkerheden.
EU angav også stigende inflation og embedsmandslønninger som årsager til stigningen i Schengen-visumgebyret.
For at gøre det endnu mere komplekst at rejse til Storbritannien og Europa vil der blive indført nye systemer for rejsetilladelser.
Disse systemer har til formål at forbedre sikkerheden, strømline indrejseprocesserne og indføre yderligere omkostninger og krav til de rejsende.
Storbritannien udrullede også sin britiske elektroniske rejsetilladelse (ETA) for statsborgere uden visum, der besøger Storbritannien i kortere perioder, i november 2023.
I øjeblikket skal borgere fra udvalgte Golf-lande have en ETA, før de rejser til Storbritannien.
Indenrigsministeriet har planer om en bredere implementering til alle statsborgere uden visum inden 2024.
EU vil også lancere sit Electronic Travel Information and Authorization System (ETIAS) for korttidsrejsende uden visum til Schengen-zonen i midten af 2025.
En britisk ETA koster £10, mens en ETIAS koster £6 (€7) og er gyldig i henholdsvis to og tre år.
Gebyrerne for ansøgning om rejsetilladelse refunderes heller ikke, hvis ansøgeren får afslag.