EU vedtager ny asyl- og migrationsreformpagt

| juni 7, 2024
EU vedtager ny asyl- og migrationsreformpagt

Den Europæiske Union har officielt godkendt en skelsættende revision af sine asyl- og migrationsregler.

Den 14. maj 2024 vedtog Det Europæiske Råd ti nye love, der dækker alle aspekter af migrationsprocessen.

Reglerne vil hjælpe med at håndtere velordnede ankomster, skabe effektive procedurer og sikre en retfærdig byrdefordeling mellem medlemsstaterne.

Den vil fastlægge screeningsprocedurer for asylansøgninger, omplacering af flygtninge og hjemsendelse af afviste sager.

Den belgiske statssekretær for asyl og migration, Nicole de Moor, sagde, at den nye pagt vil “sikre et mere retfærdigt og stærkere migrationssystem” for EU.

“Disse nye regler vil gøre det europæiske asylsystem mere effektivt og øge solidariteten mellem medlemslandene,” siger hun i en pressemeddelelse.

De Moor tilføjede, at EU også ville “fortsætte sit tætte samarbejde med tredjelande for at tackle de grundlæggende årsager til irregulær migration.”

Hun understregede: “Kun i fællesskab kan vi finde svar på den globale migrationsudfordring.”

Centrale aspekter af EU’s asyl- og migrationsreformpagt

EU’s nye asyl- og migrationsreformpagt har til formål at forbedre hele den europæiske ramme for asyl og migration.

Nedenfor er de kritiske aspekter af den nye lovgivning:

Standardiseret screening af migranter

Den skitserer standardiserede processer til hurtig identifikation af migranter og vurdering af asylansøgninger ved EU’s grænser.

Myndighederne kan henvise irregulære migranter og asylansøgere til de rette procedurer ved de ydre grænser.

Den almindelige screeningsproces for migranter vil hjælpe med at identificere ikke-tilladte tilfælde på forhånd.

Det sikrer også konsekvent identifikation, sikkerhed, sårbarhedstjek og sundhedsevalueringer.

Opdateret Eurodac-database

Opdateringer af Eurodac-databasen vil gøre det muligt at indsamle mere komplette og præcise data om migranter, herunder biometriske data.

Eurodac indsamler data om forskellige migranter, herunder dem, der søger om international beskyttelse, og dem, der ankommer ulovligt til EU.

Det vil hjælpe med at overvåge migranters ankomst og asylansøgningshistorik mere præcist.

Procedure for asylvurdering

De nye rammer giver mulighed for strømlinede asylprocedurer i hele EU med en obligatorisk grænseproces for typiske sager.

Den indeholder en tilbagesendelsesforordning med regler for udvisning af afviste asylansøgere.

Den nye asylproces afgør, hvilket EU-land der behandler hver enkelt asylansøgning.

Den indfører også et ansvarsfordelingssystem blandt medlemmerne.

Medlemslande med flere asylansøgere, end de kan håndtere, kan anmode om, at flygtninge flyttes til andre EU-medlemslande.

De kan også anmode om operationel støtte, hvis det er nødvendigt.

EU vil fastsætte kvoter for at bestemme, hvor meget hver nation kan bidrage med ved at tage imod mennesker eller stille ressourcer til rådighed.

Under kriser og nødsituationer kan asylprocedurerne justeres, når antallet af ansøgere bliver for højt.

Forlængede behandlingsfrister eller begrænsede asylgarantier kan forekomme i situationer som masseankomster eller force majeure-begivenheder.

Med Det Europæiske Råds godkendelse kan krisemekanismen kun bruges under ekstraordinære omstændigheder og så længe, det er nødvendigt.

Håndtering af irregulære ankomster

Et af målene med de nye rammer er at mindske incitamentet til uautoriseret adgang.

Irregulære migranter vil gennemgå en fremskyndet asylproces med hurtig tilbagesendelse af afviste sager fra frontlinjestater.

Kvalifikationer til international beskyttelse

Pagten fastlægger ensartede regler og kriterier for tildeling af international beskyttelse og sætter standarder for modtagelse af asylansøgere.

Det vil hjælpe med at reducere sekundære bevægelser mellem medlemsstaterne.

Mulighed for genbosættelse i EU

Den nye lovgivnings genbosættelsesforordning handler om lovlige og sikre veje til EU.

Det skal ske ved at indføre standardregler for genbosættelse og humanitær adgang.

Tredjelande, der håndterer EU’s migrationsprocedurer

Nogle medlemsstater er ikke helt med på den nye obligatoriske flytning og ansvarsfordeling.

Danmark og Tjekkiet gik ind for at oprette asylbehandlingscentre for ikke-EU-lande, der er villige til at tage imod disse flygtninge.

Denne “eksterne” migration, som svarer til Storbritanniens Safety of Rwanda Act, var ikke inkluderet i den vedtagne lovgivning.

Alligevel forsøger nogle EU-medlemsstater at indgå bilaterale aftaler om at outsource dele af deres asylprocesser til lande uden for Europa.

Kritikere hævder, at sådanne politikker krænker internationale humanitære normer og er vanskelige at overvåge.

Nogle siger, at det kan afskrække irregulære migranter, samtidig med at man overholder de juridiske forpligtelser for ægte asylansøgere og flygtninge, der overføres via officielle kanaler.

Implementering af de nye rammer for asyl og migration

Europa-Kommissionen vil snart udvikle præcise og standardiserede retningslinjer for implementering af de nye rammer for asyl og migration.

Medlemsstaterne har to år til at implementere de vedtagne asyl- og migrationslove.

De skal etablere uafhængige overvågningssystemer og forberede sig på at håndtere nye forpligtelser til screening af migranter og potentielt ansvar for flytning.

Målet er, at hele det reviderede system skal være i drift i hele EU i begyndelsen af 2026.